Spilleafhængighed

At være ansvarlig, når man spiller, er altafgørende. Selvom det at spille bare er en hobby, er der altid en fare for, at man udvikler en afhængighed.

Afhængigheden kan snige sig ind på én, uden man rigtigt opdager det, eller den kan slå ned som et lyn fra en klar himmel. Der er dog en række faresignaler, man kan og bør være opmærksom på, hvis man er glad for at spille. I det følgende beskriver vi, hvordan disse signaler udarter sig, og hvad man kan gøre, hvis man selv eller en pårørende allerede er faldet i afhængighedsfælden.

At vinde i spil udløser endorfiner

Vi kender alle følelsen af endorfiner, der fiser rundt i kroppen og gør os glade i låget. Endorfiner udløses ved glædelige begivenheder såsom forelskelse, ved fysiske præstationer i sport og sågar på kunstig vis, hvis man indtager humør-stimulerende stoffer som for eksempel kokain. Og når man vinder i spil, udløser det også endorfiner.

At blive begejstret, når man vinder, er selvfølgelig naturligt. Men problemet kan opstå, når man ikke længere vinder. Som i alt andet er der også i spil perioder, hvor man ikke er så heldig, som man måske var før. Faser, hvor man ikke vinder og derfor ikke bliver belønnet med den berusende følelse af endorfiner.

Det er vigtigt, at man som spiller kan overkomme disse faser uden at blive desperat efter det næste “fiks” – for ellers er der grobund for, at en afhængighed kan spire frem.

Forskellige former og faser i spilleadfærd

Hvis en afhængighed først er brudt ud, er den meget svær at kurere, men det er ikke umuligt. Det kan hjælpe at være opmærksom på følgende faser inden for spilleadfærd og altid have i baghovedet, hvilken man befinder sig i, når man spiller.

Man kan groft inddele spilleadfærd i to kategorier:

  • normal spilleadfærd
  • patologisk spilleadfærd (ludomani).

Grænserne kan være svære at gennemskue, men hvis man har bevæget sig over i en adfærd, der tenderer til det patologiske, vil man ofte udvise følgende opførsel:

  • Hyppigt spil på pengespil
  • Forsømmelse af sociale kontakter til fordel for spillet
  • Intensivt, mentalt arbejde med spillet (taktik, planlægning af “spilletid”, etc.)
  • Svært ved at holde op med at spille
  • Forsøg på at kompensere for tab ved at spille endnu mere
  • Hemmeligholdelse eller negligering af egen spilleadfærd
  • Finansielle problemer
  • Gæld
  • Legale eller illegale forsøg på at skaffe penge
  • Skift i personligheden (rastløshed, irritation, social tilbagetrækning)
  • Udvikling af ledsagende mental sygdom (depression, suicidale tanker, andre afhængigheder (alkohol, stoffer etc.)

Udover at være opmærksom på den normale og den patologiske spilleadfærd, kan man også spotte en afhængighed ved at være bevidst om følgende tre faser inden for spil: profitfasen, den tabende fase og den desperate fase.

Profitfasen:

Profitfasen kalder man den periode, hvor en spiller begynder at gamble og måske ovenikøbet er så heldig at vinde.

Oplevelsen af at vinde giver spilleren blod på tanden og får ham til at spille mere – og for penge, hvis han ikke allerede har gjort det. Spillemiljøet bliver en integreret del af hans liv, og han begynder at spille for højere og højere beløb, fordi han endnu ikke har oplevet at tabe og derfor har en urealistisk opfattelse af det at spille.

Den tabende fase:

Spilleren bruger i denne fase en stor del af sin tid på at spille og gamble. Han har tabt et par gange, men har stadig i sinde at vinde de penge tilbage, han har satset. Der opstår derfor et svært brydeligt mønster: For at vinde sine penge tilbage, bruger spilleren de fleste af sine penge på at spille og optager måske endda lån i banken eller hos familie og venner.

I denne fase kan spilleren dog stadig tage pauser fra spillet.

Den desperate fase:

Hvis en spiller har bevæget sig over i den desperate fase, vil det sige, at han er, ja; desperat. Han kan ikke længere kontrollere sit spilleforbrug, hverken tidsmæssigt eller økonomisk. Han bruger alle de penge, han har, til at spille for, og “hobbyen” går ud over hans sociale liv. Han lyver for sine venner og overvejer sågar måske kriminalitet for at kunne blive ved med at spille.

Det er ikke unormalt, at man i denne faser trækker sig fuldstændig tilbage fra omverdenen og oplever en følelse af fremmedgjorthed over for familie og venner. Selvmordstanker kan også forekomme i denne fase, fordi man til sidst ikke ser nogen anden vej ud af den onde cirkel, man befinder sig i.

Hjælp mod spilleafhængighed

Der er heldigvis flere muligheder for at blive behandlet for en spilleafhængighed. Man kan enten blive behandlet som en ambulant patient eller på et hospital, hvis man har akut brug for hjœlp. Det tager cirka fem til ni uger at komme af med en spilleafhængighed, hvis man indgår i intensiv terapi, og bliver man behandlet ambulant, vil det typisk tage seks til tolv måneder.

I terapien vil man fokusere på at nå ind til “problemets kerne” – en spilleafhængighed dækker nemlig ofte over at andet og dybere problem, som man har forsøgt at glemme via spillet.

Der bliver dog også arbejdet systematisk med afhængighedssymptomerne for eksempel ved, at patienten lærer at håndtere spillemiljøet og sin økonomi på en normal og sund måde. Patientens forhold til penge er typisk blevet forvrænget og urealistisk, og han skal derfor påny lære at styre sin egen økonomi.

Det er også en vigtig del af terapien at vænne patienten til, at glædesfølelser – endorfiner – kan udløses på andre måder end ved spil.

Gode råd til at tage en afhængighed i opløbet

Har man én gang været afhængig af at spille, er det nemt at falde i igen. Derfor anbefales det faktisk, at man, efter et terapiforløb, helt holder sig væk fra at spille. Det allerbedste er dog selvfølgelig at tage en potentiel afhængighed i opløbet. Her er nogle råd, der er gode at følge:

  • Sæt en finansiel grænse for dit spil. Planlæg fra begyndelsen hvor mange penge, du vil bruge pr. dag, uge eller måned, og hold dig til den plan.
  • Sæt en tidsgrænse: Brug ikke mere tid på at spille, end du har besluttet dig for fra begyndelsen – og slet ikke, hvis det gør, at du forsømmer andre sociale aktiviteter.
  • Brug altid kun penge, som du ikke havde tænkt dig at bruge på andre ting. De penge, du spiller for, bør du se som et budget, der er særligt tilskrevet din spillehobby, og – selvom det er fristende – ikke som en investering, der skal give profit.
  • Planlæg pauser i dit spil: Vend tilbage til virkeligheden regelmæssigt. I profitfaser er der forøget fare for at udvikle afhængighed, fordi belønnelsescentret i hjernen aktiveres, og fordi høje gevinster ofte leder til tabet af det rigtige beløb. Resultatet kan blive for høje bets og en risikofyldt spilleadfærd.
  • Tjek regelmæssigt rådgivningscentrenes tjekliste, om du udviser patologisk spilleadfærd (tegn på ludomani), og hvis det er nødvendigt, så tag dine forholdsregler.

Her kan du også få hjælp og vejledning:

Udelukkelse fra alt spil

I Danmark har spillere mulighed for at udelukke sig fra alt spil ved hjælp af ROFUS (Register over frivilligt udelukkede spillere).

I ROFUS registrerer du dit NemID, og herefter har du ikke mulighed for at oprette en konto hos nogen online spiludbyder i Danmark med dit NemID. Du kan udelukke dig i:

  • 24 timer
  • 1, 3 eller 6 måneder
  • For altid

ROFUS hører under Spillemyndigheden, der er en afdeling under SKAT. Har du først registreret dig i ROFUS, kan du ikke fortryde eller annullere din registrering.

Comments are closed.