Kommercielt indhold | 18+ | Regler og vilkår gælder

Fodbold betting

28 oktober 2021

Sidst opdateret: for 2 timer siden.

Har du styr på fodbold betting? Vi guider dig til de bedste tips og tricks, udenom de mest udbredte faldgruber og viser, hvordan du optimerer dine fodbold odds. Og så giver vi nogle af de skarpeste betting tips fodbold markedet har at tilbyde.

Fodbold betting

Betting på fodbold

Betting på fodbold er steget enormt meget i popularitet i takt med internettets udvikling. Det fyger rundt med tal, og på globalt plan er det svært at komme med mere end kvalificerede gæt på, hvor stort omfanget reelt er.

Men ifølge en undersøgelse nåede det globale sportsbetting marked en værdi af $50 milliarder i 2019 og forventes at være fordoblet til $100 milliarder i år 2026.

Med fodbold som det absolut største betting marked, og eftersom det fodboldtossede Europa tegner sig for 49,2%, giver det en god idé om, hvor enormt meget betting på fodbold, der finder sted på verdensplan.

Samme udvikling har fundet sted i Danmark. Betting på fodbold er eksploderet i de danske hjem. Og selvom den enorme stigning i betting på fodbold har haft positive effekter, så er der også en slagside.

På plussiden betyder det, at produkterne, spiludbyderne tilbyder, kun er blevet bedre. På negativsiden har vi desværre også set rekorder i antallet af ludomaner, og det er i høj grad blandt andet på grund af stigningen i betting på fodbold.

Typer af fodbold betting

Har du tjek på, hvad akkumulator bets er, eller kniber det lidt med at huske? Så læs med, når vi gennemgår nogle af de mest udbredte og populære typer fodbold betting.

Fuldtids resultat

Betting på fodbold fuldtid svarer til den gode gamle 1X2. Du finder en kamp, og inden den er fløjtet i gang, satser du på, at et af holdene vinder, eller at den ender uafgjort. Lige ud ad landevejen.

Halvlegs resultat

Halvlegs resultat er det samme som en 1X2 udover at du, som navnet antyder, spiller på, hvem der fører ved pausen. Dette væddemål kan også kombineres med fuldtids spil, hvor du altså både satser på, hvem du tror fører ved pausen og ved fuldtid.

Akkumulator bets

Akkumulator bets går i al sin enkelhed ud på, at du vælger to eller flere væddemål på samme kupon. Det kan eksempelvis være at spille på to forskellige ting i samme kamp, såsom at Danmark vinder over Norge, og at Christian Eriksen scorer. Det kan også være på separate begivenheder såsom at Danmark slår Norge og Tyskland slår Slovenien. Der er intet loft på, hvor mange valg du kan tage med i et akkumulator væddemål, og man kan eksempelvis også spille dem som systemspil – eks. 3/5, hvor mindst tre væddemål ud af 5 skal gå hjem for at vinde.

Antal mål/over under

Man kan også spille på, at bliver scoret mange eller få mål i en kamp. Denne type væddemål hedder “over/under”. Over/under findes i mange afarter, man kan eksempelvis spille på over/under advarsler, hjørnespark, frispark og meget mere.

Spil på resultat

Det er også muligt at spille på en præcis målscore, eksempelvis hjemmeholdet til at vinde 2-1. Her er odds højere end ved eks. over/under mål, men det er også en noget sværere kunst at ramme rigtigt på denne type væddemål.

Handicap og Asian handicap

Handicap betting betyder, at bookmakeren på forhånd giver det ene hold en fordel eller ulempe i kampen.

Et typisk handicap væddemål kan være Frankrig-Nederlandene (+1). Her vædder du altså ud fra et scenarie, hvor Nederlandene fører 1-0 ved kampstart, og denne føring påvirker selvfølgelig kampens odds.

Den helt korte forklaring på, hvad asian handicap er, er at det er et handicap væddemål, hvor muligheden for uafgjort er elimineret. Ender kampen uafgjort, vil væddemålet således blive elimineret.

Første målscorer/målscorere

Målscorer væddemål handler sjovt nok om at spille på, hvem der scorer. Det kan enten være første målscorer, sidste målscorer eller blot en spiller til at score på et givent tidspunkt i kampen.

Draw no bet

På draw no bet væddemål er uafgjort – ligesom med asian handicap væddemål – fjernet som mulighed og vil blot give indsatsen tilbage.

Betting value

At udregne betting value er på én gang super simpelt og… ret kompliceret. Lad os starte med den simple del. Udregning af odds. At udregne odds og dermed vurdere betting value handler om at omdanne odds til procenter.

Lad os kigg epå noget superliga betting og sige, du får tilbudt odds 2,25 på, at Brøndby IF hjemme slår AGF. For at udregne hvor stor sandsynlighed bookmakeren mener, der er for at Brøndby vinder, dividerer du 100/2,25 og får resultatet 44,44.

Det betyder, at bookmakeren mener, at der er 44,44% chance eller mindre for, at Brøndby vinder. Vurderer du eksempelvis Brøndbys chancer til at være 40%, er det altså ikke betting value. Vurderer du den til at være over 44,44%, er der betting value.

Og det er her, betting value bliver kompliceret, for det er selvfølgelig straks en sværere kunst at vurdere den slags korrekt – også selvom du ved at google “betvalue beregner” hurtigt kan få en masse gode værktøjer ved hånden.

Vi kan ikke gøre dig til betting ekspert, men i næste afsnit giver vi nogle fodbold betting tips og tricks, som forhåbentlig hjælper dig til at blive en bedre better.

Hvordan vinder man på fodbold betting?

Ja, hvordan vinder man på fodbold betting? Det er selvsagt et spørgsmål, der er lettere at stille end svare på. Vi kan heller ikke give dig en formel til garanteret gevinst, men her er et par gode råd, som enhver fodbold better bør følge.

Kend sporten

Sæt dig ind i det, du vil spille på. Både på og udenfor banen. Mange oddsere spiller lidt på håndbold, lidt på tennis, måske på en fodboldkamp, måske lidt på NFL. Og spiller du kun for sjov, så er det helt fint.

Men ønsker du at se en profit, så øger du dine chancer ved at holde dig til så få markeder som muligt, som du til gengæld nørder. Hold dig eksempelvis strikst til fodbold betting og afgræns dig også gerne her til at spille på få ligaer, som du lærer godt at kende.

Vær rationel

  • Spil ikke med hovedet under armen.
  • Spil ikke på kampe, du kun har brugt 5 minutter på at researche.
  • Spil ikke på kampe, fordi en eller anden selvbestaltet odds guru på nettet har et “BRANDVARMT TIP”.
  • Spil ikke for at vinde tabte penge tilbage.
  • Spil rationelt og velovervejet eller med andre ord: spil, når du ser værdi, spil ikke blot for at spille.

Shop bookmakere

Der er hård kamp om kunderne, når det kommer til fodbold betting. Så udnyt det. Nogle bookmakere har høje odds generelt. Andre har høje odds på specifikke ligaer, mens andre igen måske tilbyder gode velkomstbonusser eller kampagner.

Udnyt det og pluk det bedste, hver bookmaker har at tilbyde. Det var de fodbold betting tips og tricks, vi havde til dig for denne omgang. Held og lykke med kuponen og spil med omtanke.

Læs også vores artikel om Champions League betting eller fodbold EM 2021.

Fra holdet
den